(lander)

 

 ____________________

Den Hilda som Ingen kan huske

Den Hellige Hilda af Vingen
blev syg, da hun så sine sår,
men rask af den styrke du får

som en, der kan være som ingen.

Den heldige Hilda ku svæve,
men lærte at lande og se
sin sårethed åbne for det,

som sårenes heling vil kræve.

Den indsigt, som Hilda ku klare,
var den, som du heldigt kan få
af spørgsmål, der bare skal stå

i fred, når kun Ingen kan svare.

____________________

(samles og splittes og samles igen)

 ____________________



 

Stjerne og hjerte og anker og gå

Et rum af et skiftende nærværs krystal,
en enhed hvor 1 er et himmelblåt tal,
med skyer der følger og spejler hinanden

i lys gennem havet, i bølger mod stranden.

En tid hvor vi er i de lag der forbinder
de 2 der er sammen, til alting forsvinder.
Et sted hvor vi mærker de andre, forbundet,

hvor spillet er slut, og det tabte blir fundet.

Bevidstheden udfolder rummets krystal,

der heler og deles i skiftende tal.

Hvem kan lige pege?

Spor og ord der fletter
adskilte facetter

spejler alle veje.
Resonansen fører
gangen med sit øre.

Hør krystaller dreje.

Et nu hvor vi ser gennem klare krystaller
og blir det der er her, når slørene falder.
Som drivende skyer og som sivende skum

af sandkorn, der gentar det himmelske rum.

Bevidstheden udfolder rummets krystal,
et nærvær hvor 3 er et helende tal.

____________________

(spring)

____________________








 

En strøm som du må springe fra

Der findes ingen himmelstrop

af tro, som du kan svinge i,

kun en forsvinding i et hop

en lyd af vand med ringe i,

der åbner din bevidsthedskrop,
det rum den lyd kan klinge i,

et fald der hvirvler alting op

til svæv med sus af vinge i,

en bølge brækket i sin top,

en brænding, du må springe i.

Det åbner din bevidsthedskrop,
det rum den lyd kan klinge i.









____________________

(ego)

____________________








Hr. Person

Et individ
tæller sin tid.

Mad og begær
hvad er det værd?

Trist eller rart
glemmes det snart.

Dybt i hans krop
brænder det op.

Dybt i hans kød
danser en død.

Selv blir han glemt
legende nemt.







____________________

(det her)

____________________





Rosens nærvær

Dug og regn
viser det
og pyt på vejn:
spejl og tegn.

Mod fornuft
kommer det
i rosens duft:
tegn i luft.

Nu og her
smager det
som rosen er:
mer end nær.

Nærværsskjult
mærkes det
som kubehult
honninggult.

Hør, den fløj
fuld af det
med kronbladshøj
vingestøj.




____________________

(krigermunken)

____________________















Krigermunkens køkkentjans

Min gudsrus blev en salmeborg.
Jeg rusted op mit grydelåg
til skjold og damp i riddertog.

Kom furet hjem til indkøbstorv.
Det simrer i en gammel sorg
og retter i min glemmebog.

____________________

(fuld af fugle)

____________________


Nabolagets fugle

En himmels farver,
gaver
og larm, som krager
laver.
Cementhvidt skriger
mågen,
og dunhvid stiger
tågen.

De snadrer plasker
vender;
i vandet basker
ænder.
På startens våde
bane
er fartens kåde
svane.

I parken hopper
spurve,
hvor affald topper
kurve.
Et tag blir skadens
baggrund
for dyk i gadens
afgrund.

Her flakser duers
fromhed
i lys fra stuers
tomhed.
Min baggårds solsort
synger,
og intet afgjort
tynger.


____________________